Outrup: Outrup Sogneforening var onsdag på besøg i Vesterhavets Barfodspark, der ligger to kilometer udenfor Outrup. Her havde en flok lokale borgere på henved 40 børn og voksne stor morskab ud af at gå den en kilometer lange tur i bare tæer på forskelligt underlag - lige fra fra dæk til mudder, kork og fyrkogler.
De fremmødte gav udtryk for, at det var en rigtig sjov oplevelse at mærke på egen krop, hvor mange sanser vi egentlig har under vores fødder, lyder det i en pressemeddelelse fra Outrup Sogneforening med tilføjelsen:
- Lone Bogø Pilely, indehaver af barfodsparken, sætter stor pris på den lokale opbakning og fortæller, at hun har et stigende antal besøgende efterhånden som kendskabet til parken er blevet mere udbredt - nu på fjerde sommersæson. Det er tredje gang, Outrup Sogneforening inviterer til hygge og grill i barfodsparken.
Mere information på: www.vesterhavetsbarfodspark.dk